PostNord Danmark Rundt 2016

En af de største tilbagevendende sports begivenheder herhjemme er PostNord Danmark Rundt. Det har, ganske rigtigt, ikke altid heddet PostNord Danmark Rundt. De første fire år havde det navnet Bikuben Danmark Rundt, og i de efterfølgende 21 år hed det Post Danmark Rundt. Det er sikkert det du bedst forbinder med det danske cykelløb, eftersom det har været løbets navn i mange år, men det ændres altså i år. Endnu en ændring i år er nedskæringen af etaper. I år skal der kun køres 5 og ikke 6 etaper som de plejer, men det ændrer derimod ikke på spændingen, der går igen år efter år.

Af Thomas Den 09.03
PostNord Danmark Rundt 2016

Annonce



Dato og tidspunkt for PostNord Danmark Rundt 2016

Ligesom de forrige år vil der være live dækning, hvor de sidste 50 km. af hver etape vil blive vist direkte på DR1.
Der er ikke udgivet en programplan for DR1 juli endnu, så vi kan ikke oplyse hvilket tidspunkt de sidste km. vil blive vist, men det er noget vi holder øje med og vil informere om så snart det kommer.

27/07 - 1. etape
28/07 - 2. etape
29/07 - 3. etape
30/07 - 4. etape
31/07 - 5. etape


Etaper

1.
Løbet starter i Herning. Derefter går turen gennem en flad og åben strækning, som bla. bringer dem langs digerne ved Ribe, hvor det hele afsluttes i Esbjerg.
Distance: 200 km.

2.
Etapen her går fra Rømø til Sønderborg, med en stærk vind som en stor udfordring i starten.
Distance: 180 km.

3.
Den tredje etape er konge etapen. Den går fra Aabenraa til Vejle, og indeholder bla. den hårde rundstrækning i Vejle med en 21 procents stigning, som hvert år skaber stor udskilning i løbet.
Distance: 175 km.

4.
Fjerdedagen er en ensom strækning for rytterne, da den kun står på enkelt start, som startes og sluttes i Nyborg.
Distance: 19,6 km.

5.
Den femte, og sidste etape, går fra Karrebæksminde i Sydsjælland til Frederiksberg. Ruten er en af de flotte, og går forbi de tre slotte Gisselfeld, Bregentved og Vallø. Traditionen tro afsluttes den med opløb på Frederiksberg Allé
Distance: 175 km.

Distance for alle etapper: 750 km.


6. etape ved Post Danmark Rundt 2015


Af Thomas